Af Anne Jensen, fra projektet omGANG
Hvis du husker vejret St. Bededag, var det ikke prangende, men ud skulle vi. Så med regntøjet pakket, fingrene krydset og hveder i rygsækken satte vi afsted på de godt 30 km, der var planlagt for dagen.
Turen gik denne gang til Danmarks dybeste dal – Grejsdalen. Med skrænter på 50-70 m minder det nærmest om smeltevand, der løber i det utal af små bække man krydser på sin vej langs Grejs Å.
Emilie der krydser en af de mange bække på turen
Ruten går Vejle – Grejs – Jelling og måler 16 km. Det der er super smart ved denne rute er, at hvis du vælger kun at gå den ene vej, går der tog mellem Vejle og Jelling hver time, så du hurtigt kan komme tilbage til startpunktet. Vi skulle have nogle kilometer i benene, så for os var det tur/retur. For at finde parkering valgte vi at starte turen et lille stykke fra Vejle station. Det skulle dog vise sig ikke at være det letteste valg.
Vores rute på Grejsdalstien
Hvor er stien?
Vi brugte en god mængde tid på bare at finde ind på stien, og efter at have spurgt om vej et par gange fik vi at vide, at vi bare skulle over på den anden side af skinnerne, der selvfølgelig var afspærret så langt vi kunne se. Ved rent tilfælde ser vi en ældre kvinde på modsattes side hive et stykke af hegnet ud, bukke sig under skiltet med ”Ingen adgang – Livsfarlig færdsel” og komme over på vores side. Hun grinte lidt og kaldte det civil ulydighed, og forsikrede os for, at det var ganske sikkert lige nu, så længe man har styr på togtiderne. Vi fandt de orange markeringer og turen kunne starte.
Og så afsted
Turen gik langs Åen og alt omkring emmede af skovro og rislen fra de små bække. Anemonerne dækkede de lysegrønne skovbunde som et sikkert tegn på, at sommeren snart var på vej. Der skulle ikke meget fantasi til at forstille sig de mange vandmøller, der i slutningen af 1800-tallet stod tæt langs den strømmende å.
Undervejs kommer man igennem så godt som alle former for skov og især den urørte skov, skal man give sig god tid i. Der er nogle steder bygget gangbroer over moseområderne, hvilket gør, at man også her kan gå helt tæt på åen.
Gangbro langs åen
Det tur brochuren ikke fortæller…
Det sidste stykke inden Jelling går turen langs en trafikeret landevej. Så medmindre det er et stort ønske at se Jelling stenen, at gå over gravhøjene eller du skal med toget tilbage, vil vi klart anbefale at dreje rundt på hælene, når du rammer det åbne marklandskab i slutningen af ruten.
Ikke desto mindre ramte vi Jelling, som er en super hyggelig by. Vi fik taget det obligatoriske Jellingesten-billede og spist frokost inden vi vendte skosnuden tilbage mod Vejle.
Så ramte vi Jelling
Og så tilbage
Det med at gå den samme tur tilbage er der desværre mange, der synes lyder kedeligt, men landskabet ændrer sig så meget, og vi måtte flere gange kigge os omkring og spørge hinanden ”Har vi gået her før?”. Derudover trak regnvejret gevaldigt op og ændrede skovens farver. Med risiko for at lyde som lallende jubeloptimister gjorde regnen kun turen mere hyggelig. Vi søgte ly hos en familie, der var så søde at lave plads til os i deres shelter. Her gik snakken på gode shelterpladser, og vi fik lavet kaffe og ristede hveder på trangiaen.
Vi begav os ud i regnen igen, og vi nåede ikke langt før en dyb maskinagtig lyd fyldte hele dalen. Et stort, flot veterantog bevægede sig langsomt og larmende gennem dalen. Toget kører kun i sommerhalvåret, og så vidt vi kunne læse, er der mulighed for at tage en tur i toget mellem Vejle og Jelling.
På ruten kunne man lave en lille afstikker på 0,5 km til Grejs Klippen: Den eneste klippe i Danmark der ikke befinder sig på Bornholm. Den er meget dårligt skiltet, så hold godt øje, når du er i Grejs. Vi fandt den først på tilbagevejen, og den skulle selvfølgelig også opleves.
Grejs Klipper
En virkelig skøn tur med Grejsdalstien. Især den midterste del er helt igennem fantastisk smuk og skal have de varmeste anbefalinger med herfra! Vi er blevet endnu et naturskønt sted rigere og ser frem til flere ture i Vejle omegn.
Regnvejr og højt humør
