Den Store Vandring - naturterapi top

Få seneste nyt på Facebook

Facebook Pagelike Widget

Naturterapi

Naturterapi er for alle, der ønsker at finde nye ståsteder uden at gå i stå! I Naturterapi-programmet arbejder vi med, og for, at fremme den enkeltes lyst og evne til at tænke og handle sig til mere balance i hverdagen. Naturterapi modvirker, at modstand tager overhånd og medvirker til, at opnået trivsel bliver langtidsholdbar

Derfor er Naturterapi fantastisk til både forebyggelse og modvirkning af stress, angst og depression. Det er også i høj grad et aktivt valg om opdagelse, nærvær, styrke og stabilitet for dig!

Naturterapi arrangeres af Naturforsamlingshus.

Naturterapi er:

  • 8-ugers praksis for alle, der vil have mere trivsel og balance – mindre uro og stress i hverdagen
  • 5-modulers uddannelse af Mentorer. F.eks. ansatte i kommuner, institutioner, virksomheder mv.
  • Foredrag, temadage eller teambuilding i virksomheder, organisationer, høj- og efterskoler mv.

Det bedste fra 4 verdener:

Gå-tur/vandring forbedrer og fremmer celledannelse og dermed opbygning og genopbygning af kroppen. Man bliver op til 60% mere kreativ af at bevæge sig. Får varigt vægttab. Og så kan alle mennesker gå med hinanden. Sanse. Opleve. Tale. Tie. At gå skulder ved skulder fremmer tilknytning og fællesskab. At gå alene kan opleves decideret meditativt.

Naturen har en dokumenteret positiv effekt mennesker. Vores sanser stimuleres og skærpes, fordi der er få forstyrrelser, og fordi vi evolutionært er skabt til at blive beroligede af naturens dominerende lyde, dufte og landskaber. Amygdala i hjernen går fra ”krig til fred”, og vi får færre stresshormoner i blodet. Og så udvælger vi aktivt særlige steder, der fremmer beroligelse.

Mindfulness er afgørende nyt i vores forestilling om ”kroppen i verden” og er blevet kendt af mange. Desværre viser det sig også, at mange har vanskeligt ved at opretholde en meditationspraksis over tid. Derfor har vi helt bevidst valgt at ta’ nogle af de mest anvendelige Mindfulness-teknikker og taget dem med over i gåturen. For det er lettere at gå – og blive ved med det!

Samtale er unikt og essentielt for os mennesker. Vi arbejder helt bevidst med 2 typer: den indre og den ydre. Vi har alle konstante samtaler kørende med os selv. Det er godt at få dem ordnet lidt og det kan gåturen, naturen og Mindfulness-teknikker hjælpe til med. Den ydre dialog er vores konstante spejl, der minder os om, hvor vi kommer fra, bor, færdes og hvem vi påvirkes af… hvem vi er!

Naturterapi handler om at finde ståsteder og skabe bevægelse. At stå fast uden at gro fast. Naturterapi giver dig ro, overblik og styrke til at stå fast… lyst og mod til at flytte dig derhen, hvor du oplever balance og meningsfuldhed imellem din krop, dine værdier og din hverdag!

Naturterapi er solid forebyggelse af stress, angst og depression i en ofte kompleks og tempofyldt hverdag! Men også skabt til dig, der aktivt ønsker at få mere ud af dine aktuelle drømme og potentialer! Kvinde, ung, direktør, studerende, mand, ældre, familie. Alle kan være med og alle vil få udbytte.

Fodfæste er at give dig mere erfaring med, og viden om, hvordan gå-ture, naturen, Mindfulness-teknikker, refleksion og samtaler kan bidrage til, at du får et mere roligt og samtidig mere aktivt liv!

Fodfæste er tilrettelagt sådan, at man er på én og samme tid fremmer egen, individuel styrke og trivsel, samtidig med, at man får nye oplevelser og erfaringer med social interaktion, nærvær og fællesskab.