Af Emilie Risgaard
Tænker du nogensinde over, hvordan du går? Og om nogle måder er bedre at gå på end andre?
I det følgende vil jeg forsøge at komme ind på forskellige teknikker, og give nogle tips og tricks til, hvordan du måske med fordel kan arbejde med teknikken til din gåtur.
Lidt nørderi om gang:
Dit gangmønster skal som udgangspunkt være meget symmetrisk. Adskiller vi gangen, så vi kun kigger på det ene ben, er det opdelt i en stand- og en svingfase. Standfasen er, når foden er i underlaget og svingfasen, når foden er i luften. Symmetrien kommer så til udtryk ved, at hvert ben gerne skal have ens stand- og svingfase. Er dette ikke tilfældet, vil du belaste den ene side mere end den anden, hvilket kan give anledning til smerter. Dog kan du også have et ”skævt” gangmønster uden, at det giver dig problemer. Dit gangmønster er nemlig meget individuelt, og det er så ubevidst en bevægelse, at du nok sjældent lægger mærke til, hvordan du selv går.
Skal det lange ben foran?
Længden af dine skridt er med til at bestemme, hvor meget dine muskler aktiveres, mens du går. Hvis du tager små skridt, vil dine muskler ikke udsættes for særligt store stræk, og de vil heller ikke trække sig særligt meget sammen. Tager du til gengæld større skridt, vil der være en større muskelaktivering, da du vil komme længere væk fra din udgangsstilling.
Når du tager et skridt, skal du tænke på, at skridtet egentlig ikke skal tages med det ben, du sætter foran dig, men benet bagved dig. I benet bagved dig vil særligt din ballemuskulatur trække sig sammen, men du vil også aktivere dit baglår. Derudover vil du strække muskulaturen på forsiden af din hofte samt i din lægmuskel, og dette er med til at give en naturlig, elastisk fremdrift. Dine muskler er nemlig bygget op af en masse forskellige elementer, hvor nogle fungerer ligesom en elastik. Når de strækkes ud over deres udgangslængde, vil der opbygges spænding, der trækker dem tilbage, når du slipper strækket. Derfor vil der kunne opstå en øget styrke i dine skridt.
Derfor kan det være en fordel for dig at tænke over din skridtlængde, når du går. Jo større skridt, jo mere vil du aktivere muskulaturen og jo mere elastisk energi, kan du komme til at opbygge, men er du ikke vant til at tage store skridt på din gåtur, vil du kunne komme til at bruge en masse unødvendige kræfter undervejs.
Hvad skal du stille op med dine arme?
Vigtigst af alt er at undgå unødige spændinger – så slap af i skuldrene og find en behagelig vinkel i dine albuer.
Når du går, skal modsatte arm svinge frem med modsatte ben. Dette skaber en god fremdrift, men det er også med til at holde din balance, da du fordeler din vægt både foran og bagved dig, men også ligeligt i begge sider. Derudover skal du ikke tænke på, at dine arme skal fremad, men nærmere tilbage. Når du svinger dem tilbage, vil der ligesom i benene være en elastisk kraft, der trækker armene fremad igen – næsten uden du skal bruge kræfter på det. Ved at gøre dette, vil du kunne tage et mere kraftfuldt skridt med modsatte ben og derved øge tempoet og kraften i din gang.
Brystet frem, stolt og rank:
Når du går, skal du prøve at forestille dig, at der er en der hiver dig i et hårstrå øverst på dit hoved. Du skal forsøge at holde din ryg rank helt nede fra hoften, så du skyder hoften let frem, trækker skulderbladene tilbage og holder brystet stolt frem. Når du holder den ranke holdning, har dine lunger de bedste forudsætninger for at kunne udvide sig optimalt, og derved kan der komme mere luft ind og ud af dine lunger fremfor, hvis du krummer ryggen.
Med den ranke holdning har du også de bedste forudsætninger for at kunne bruge din overkrop til at trække dig fremad. Skal du gå rigtig hurtigt, kan du forsøge at læne dig let fremad, så din vægt kommer til at ligge længere fremme, og du automatisk vil kunne begynde at tage hurtigere skridt.
Dette kan du også bruge, når du skal gå hurtigt op ad bakker eller trapper. Jo mere du læner dig fremad, jo hurtigere vil du tage dine skridt – ganske enkelt så du ikke falder på næsen.
Referencer:
www.vorespuls.dk
Kissow A, Lisby H, Læssøe U. Bevægelse – en grundbog. København: Munksgaard.
